Bratten Strand er et sommerhusområde nord for Frederikshavn. Området byder på mange attraktioner du kan nyde af som besøgende, både i Brattens rammer og lokalområdet udenom.

Hvis du ikke ejer et sommerhus kan du med fordel leje et i området. Udover flot natur og en skøn badestrand byder de lokale fra Glade Venner af Bratten dig hjerteligt velkommen!
 
Indkaldelse til

Ordinær generalforsamling

Strandby Badehotel

Havnevej 11, 9970 Strandby

Tirsdag d. 31. marts 2026

kl.19.00

Dagsorden:


1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Forelæggelse af revideret regnskab

4. Indkomne forslag

5. Fastsættelse af årskontingent

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

7. Valg af suppleant,

8. Valg af revisor jf. § 4 stk. 3,

9. Eventuelt

For at tilpasse forplejningen beder vi jer tilmelde jer via mail til

brattengrundejerforening@gmail.com senest tirsdag 17. marts 2026 med angivelse af sommerhusadresse og antal deltagere.

For at være stemmeberettiget skal man være betalende medlem, ved spørgsmål herom kontakt foreningens mail på brattengrundejerforening@gmail.com

Forslag til behandling under punkt 4 skal jf. vedtægterne være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen gerne via mail til brattengrundejerforening@gmail.com

Vi vil gerne appellere til at grundejere, som ikke har modtaget denne indkaldelse via mail, sender en mail, så vi fremover kan sende jer information via foreningsmailen.

På bestyrelsens vegne

Formand

Ann Bendixen
 
 
 
 
 
 
Bratten Strand består af 600 Sommerhuse beliggende på østkysten i det nordligste Jylland.
 
Bratten Strand er kendetegnet ved at have fokus på et godt sammenhold mellem sommerhusejerne samt et område, der er socialt attraktivt både for voksne og børn.
 
Dette kan kun lade sig gøre som følge af et godt samarbejde mellem "Bratten Grundejerforening", "Glade Venner af Bratten" og "Bratten Købmand".
 
 

Bratten Grundejerforening

Bratten Grundejerforening har til formål at varetage hus- og grundejernes interesser, navnlig i forhold til offentlige myndigheder. 

Glade Venner af Bratten

Glade Venner Af Bratten repræsenterer det sociale samvær i området hvor alle kan være med – Både ejere, lejere og de lokale! Heriblandt er de aktivt med til at afholde familievenlige arrangementer, støtte den lokale købmand og skabe liv og vækst i Bratten Strand.

Bratten Købmand

Bratten Købmand er vores lille købmand, hvor du kan forsyne dig. Du har ligeledes mulighed for at hygge dig med andre beboere på en af terrasserne.
Helle Grandt Aaen